SOURCE: BIOTRONIK SE & Co. KG

BIOTRONIK SE & Co. KG

27 mars 2013 10h00 HE

BIOTRONIK Iforia er verdens første DF4 ICD/CRT-D-serie godkendt til MRI

De første implantationer finder sted verden over

BERLIN--(Marketwire - Mar 27, 2013) - BIOTRONIK, den førende producent af hjerte-kar-medicinsk teknologi, der i år fejrer sit 50 års jubilæum, modtager markedsgodkendelse (CE-godkendelse) af den mest avancerede ICD/CRT-D (kardioverter-defibrillator/i hjertegensynkroniseringsterapi defibrillator) -serien. Iforia er verdens første DF4 ICD/CRT-D-serie godkendt til MRI (magnetisk resonansbilleddiagnostik). Her til kommer, at den indeholder en af verdens mindste ICD’er – Iforias enkeltkammer-ICD.

Ud over funktionerne i ProMRI(R) -teknologien, der giver patienterne mulighed for potentielt livreddende MR-scanninger, inkluderer Iforia også industristandarden for DF4-stikforbindelsessystemet, der er designet til at forenkle og forkorte implantationsproceduren. DF4-stikforbindelsen kombinerer de traditionelle tre forbindelsesstik i ét, der muliggør en mere bekvem implantationsprocedure uden at kompromittere sikkerheden.

Ching Chi Keong, MD, National Heart Centre i Singapore, en af de første implantatorer, sagde: "Med Iforia-serien kan jeg tilbyde mine patienter en lille og meget pålidelig ICD- og CRT-D-serie. Den inkluderer et imponerende udvalg af de mest avancerede innovationer inklusive ProMRI(R) og Home Monitoring. Her til kommer, at DF4-teknologien forenkler implantationsproceduren, mens den lille størrelse af enheden gør det mere behageligt for patienten og samtidig fører til et bedre kosmetisk resultat."

Iforia-serien indeholder nogle af de mindste ICD’er og CRT-D’er på markedet og tilbyder også en uovertruffen holdbarhed: Iforia enkeltkammer ICD'en har en lang levetid på flere end 11 år og Iforia CRT-D’en en holdbarhed på flere end 7 år. Dette giver en lav udskiftningsrate – en klar fordel for både patienter og sundhedssystemet.

Dr. Mathias Busch forklarede: "Med ProMRI(R) -teknologien og BIOTRONIK Home Monitoring(R) giver Iforia-serien mine patienter ro i sindet takket været enhedens fjernovervågelsesteknologi. Denne aflæser deres helbredsstatus fra komforten i deres eget hjem. Endvidere får de adgang til potentielt livreddende MR-scanninger. Adgang til disse scanninger er afgørende, da antallet af ældre patienter med ICD er stigende. Mange af disse patienter kan også have et betydeligt antal følgesygdomme, der kun kan påvises ved hjælp af avanceret MR-teknologi."

"Sikkerhed og pålidelighed er grundlaget for vores nye teknologier og innovationer”, sagde Christoph Böhmer, international præsident for BIOTRONIK. "Iforia tilbyder forbedrede diagnostiske muligheder af højeste pålidelighed og med en uovertruffen levetid."

"BIOTRONIK har konsekvent arbejdet med innovation siden grundlæggelsen i 1963. I de seneste 15 måneder alene har BIOTRONIK modtaget markedsgodkendelse af to serie ICD’er og CRT-D’er, der begge gør det muligt at tilbyde patienter MR-scanninger. BIOTRONIK er den eneste producent i verden, der tilbyder ICD- og CRT-D-patienter mulighed for diagnostik," fortsatte han. "Den nye serie fra Iforia kombineret med ProMRI(R) og BIOTRONIK Home Monitoring(R) tilbyder læger og patienter den bedste kombination af pålidelighed og innovation."

Europæisk markedsfrigivelse af Iforia-serien forventes at findes sted midt i 2013.

Første implantatorer af Iforia-serien
Første implantatorer af BIOTRONIKs Iforia ICD’er og CRT-D’er er:
Prof. dr. Steffen Behrens, Vivantes Humboldt Hospital Berlin, Tyskland;
Ching Chi Keong, MD, National Heart Centre Singapore, Singapore;
Dr. Thomas Faber, University Heart Centre Freiburg, Tyskland;
Prof. dr. Stephan B. Felix og dr. Mathias Busch, University Hospital Greifswald, Tyskland;
Dr. Peter Lercher og dr. Günther Prenner, LKH-University Clinic Graz, Østrig;
Abdulmohsen al Musaad, MD, National Guard Health Affairs Hospital, Riyadh, Saudi Arabien;
Dr. Antti Ylitalo og dr. Tuomas Paana, Satakunta Central Hospital, Pori, Finland

Om BIOTRONIK SE & Co. KG
Som en af verdens førende producenter af hjerte-kar-medicinsk udstyr har BIOTRONIK hovedkvarter i Berlin, Tyskland og er repræsenteret i over 100 lande med sin globale arbejdsstyrke på flere end 5.600 medarbejdere. Mange millioner hjertepatienter rundt om i verden har fået BIOTRONIK-implantater, designet til at redde liv og forbedre livskvalitet. Siden udviklingen af den første tyske pacemaker i 1963 har BIOTRONIK lanceret flere innovationer på markedet – inklusive overvågning i hjemmet med BIOTRONIK Home Monitoring(R) i 2000 og verdens første implantérbare kardioverter-defibrillatorer og implantérbare enheder til hjertesvigtsterapi med ProMRI(R) -teknologien godkendt til MR-scanning i 2012. I år fejrer BIOTRONIK sit 50 års jubilæum.

For yderligere information, besøg da: www.biotronik.com

Renseignements



  • Kontakt:
    Manuela Schildwachter
    Global kommunikationschef
    BIOTRONIK SE & Co. KG
    Woermannkehre 1
    12359 Berlin
    Tlf. +49 (0) 30 68905 1466
    E-mail: manuela.schildwaechter@biotronik.com

    Ved offentliggørelsen, vær da venlig at sende os en kopi.


Multimédia