SOURCE: ITpreneurs

ITpreneurs

July 24, 2012 19:44 ET

ITpreneurs annoncerer nye sprogudgivelser af ITIL 2011-materiale

Kursusmateriale til klasseundervisning tilbydes nu på spansk, portugisisk og dansk

ROTTERDAM, THE NETHERLANDS--(Marketwire - Jul 24, 2012) - ITpreneurs, førende leverandør af løsninger til kompetenceudvikling inden for it best practices, tilbyder nu ITIL 2011 Foundation-kurset på spansk, portugisisk og dansk. Kurset er udviklet som springbræt for alle, der ønsker at lære mere om ITIL best practices, og er nu tilgængelig på i alt fem forskellige sprog.

"ITpreneurs lægger stor vægt på at kunne tilbyde kursusmaterialer på de lokale sprog, som vores partnere benytter" siger Sukhbir Jasuja, CEO, ITpreneurs. "Vi håber, at disse tilbud kan understøtte vores såvel som vores partneres fortsatte succes."

Dette grundlæggende tre-dages kursus gennemgår de centrale begreber og den vigtigste ITIL-terminologi via en række case studies og eksempler. Den gennemprøvede, scenariebaserede tilgang understøtter deltagernes brug af øvelser og praktiske elementer som forberedelse til den tilknyttede eksamen, der er obligatorisk for adgang til de mere avancerede ITIL-kurser.

ITpreneurs uddannelsesportefølje omfatter samlet mere end 125 kurser fordelt over 12 sprog. For mere information om ITpreneurs ITIL-tilbud, besøg www.ITpreneurs.com/ITIL, eller e-mail Connie Tai, Product Category Manager på connie.tai@ITpreneurs.com.

Om ITpreneurs
ITpreneurs tilbyder innovative kompetenceudviklingsprogrammer inden for it best practices for at understøtte uddannelsesbehovet blandt it-professionelle. Ud fra ekspertviden på centrale områder som Cloud Computing, ITSM, it-governance, informationssikkerhed, procesforbedring og projektledelse leverer ITpreneurs vejledning i en lang række uddannelsesskemaer og integrerede løsninger. Læs mere om os på www.ITpreneurs.com og følg os på Twitter på http://twitter.com/#!/Itpreneurs.

Contact Information